Forside


Formål

Hvad er bredbånd?

Regionalt perspektiv

Videncenter
 
Notater
 Arrangementer

Vejledninger

Netkort

Links


 

 

 

 
 
Bredbåndssekretariatet >
Hvad er fremtidens bredbånd?

"Fremtidens bredbånd” er helt forskellig fra det der i dag betegnes som bredbånd, fx ADSL som bruges til at koble op mod Internettet med høj hastighed.

”Fremtidens bredbånd”:

  • Vil kunne benyttes til fordeling af digitale TV- og radiokanaler samt video, alt sammen med en hidtil uset kvalitet. Her er det indholdet der sætter grænsen.
  • Vil give mulighed for ”altid på” opkobling til Internettet med en hidtil uset hastighed.
  • Vil tilbyde alle de tele- og telefoni-tjenester vi i dag kender, samt nye tjenester der måtte komme til i fremtiden, med en hidtil uset fleksibilitet.
  • Er én enkelt forbindelse ind i hjemmet. Herigennem foregår al kommunikation. Derved vil den "digitale konvergens" blive en realitet. Hastigheden bekymrer vi os ikke om – den er tilstrækkelig.

Hvornår får vi "fremtidens bredbånd"?
"Fremtidens bredbånd" vil gradvist blive indført, men først i sidste halvdel af dette årti vil udbredelsen blive betydelig. I år 2007 vil alle TV-udsendelser være digitaliseret. Herefter vil udbredelsen vokse.

Hvordan får vi "fremtidens bredbånd"?
"Fremtidens bredbånd" er ikke noget vi får. Vil vi have det må vi gøre en indsats selv. Det kræver optiske fibre ind i hjemmet, virksomheden, institutionen eller den offentlige forvaltning. Andre løsninger vil være fordyrende mellemtrin på vejen mod målet. 
For at få ”fremtidens bredbånd” skal vi have en bæredygtig infrastruktur lokalt. De gamle kobber forbindelser ind i vore huse skal på sigt udskiftes med optiske fibre. Der skal også udvikles nye komponenter, programmer og services.
Den nuværende markedssituation gør det ikke på kort sigt attraktivt eller muligt for televirksomhederne at investere i næste generations lokale IT-infrastruktur. Da erfaringen viser, at ejerskab af lokal IT-infrastruktur medfører et ”de facto monopol”, bør den basale infrastruktur til ”fremtidens bredbånd” baseres på en bred ejerkreds, f.eks. private og det offentlige i fællesskab.

Offentligheden og private kan hjælpe
At realisere ”fremtidens bredbånd” kræver visioner, politisk lederskab og mod. Regeringen kan nemlig virke som katalysator for denne udvikling, gennem initiativer til partnerskaber mellem offentlige og private, indirekte og direkte støtte til fremme af udviklingen. Mange analyser peger på, at lønnen vil være økonomisk vækst.

Danmark har en fantastisk chance for at få del i denne vækst, men hvis vi tøver, bliver vi overhalet. Mange andre steder er man allerede i gang. Strukturelle ændringer i samfundet er på vej. Det skal vi udnytte til at skabe genvej. Kommuner og amter interesserer sig i stigende omfang for at etablere egen IT-infrastruktur. Kommunerne er begyndt at arbejde sammen på tværs af nuværende kommunegrænser. Sundhedssektoren skal også til at samarbejde på tværs. Måske skal vi have landsdækkende sektor-bestemte net som f.eks. et "hospitalsnet".
Det er dyrt at skulle grave infrastruktur ned i tide og utide. Bærer vi os fornuftigt ad, - planlægger og forbereder - med
sigte på, ”fremtidens bredbånd”, så skal vi ikke grave så tit. Infrastruktur er en fælles nødvendig ressource - og dermed omkostning - lad os gøre tilvejebringelsen af den så billig som mulig.

Frankrig, Irland, Sverige og andre
I Frankrig forbereder regeringen et lovforslag, der giver kommuner og lokale myndigheder - ”Collectivités” tilladelse
til at etablere IT- og Telecom infrastruktur, som en vigtig del af økonomiske udviklingsplaner. ”Collectivités” bygger ”
Operatør-neutrale” bredbåndsnetværk for at tiltrække konkurrerende operatører.
”Operatør-neutrale” netværk er et begreb der beskriver et alment tilgængeligt net, der ikke er ejet af en traditionel teleoperatør, men er tilgængelig på lige vilkår for alle. I Irland støtter regeringen finansielt udbygningen med bredbånd i
byer med mere en 1500 indbyggere. Det sker over en 5-årig periode. Det sker i samarbejde mellem de lokale myndigheder og private investorer. Ved periodens udløb har mere en 1 mio. mennesker adgang til bredbånd.

I Sverige har man indført støtte til de kommuner der vil etablere bredbåndsnet i kommunen. Betingelsen er at kommunen har udarbejdet en 10-årig strategiplan der er blevet godkendt af de regionale myndigheder. Desuden giver det offentlige støtte til private til etablering af bredbåndsforbindelser i hjemmene.

I Danmark er der endnu ikke taget politisk initiativ til væsentlig fremme af den udvikling, der antages at ville få så
stor betydning for vor fremtidige økonomi. Nordjysk Netforum opfordrer til initiativer til fremme af udviklingen.
Det er vores alles IT-fremtid det gælder!

(Kilde: Nordjysk Netforum folder, se http://www.nordjysknetforum.dk/Pdffiles/NJNF_debat4_folder.pdf)



IT-Center Viborg © 02-03-2005