Bredbåndssekretariatet
>
Bredbånd til alle
– en regional udfordring
Hvad mangler vi?
Rygraden i den danske IT infrastruktur er etableret. Nu gælder det udviklingen i adgangsvejene i lokalområderne til sikring af, at alle grene i samfundet kan deltage i IT udviklingen. Der en voksende erkendelse af, at behovet for båndbredde de kommende år vil nå et niveau, der ikke længere er realistisk, baseret på det eksisterende kobbernet eller med kendte radioteknikker.
Skal de fremtidige behov realiseres, mangler vi tilstedeværelsen af et finmasket optiske
fibernet, der når helt ud til den enkelte forbruger. Etableringen af optiske fibernet i lokalområderne er i gang i de større byområder, primært rettet mod erhvervslivet, den offentlige sektor og modernisering af større kabel TV anlæg.
Omfanget i forhold til målet, bredbånd til alle, er dog meget begrænset. Der er behov for yderligere tiltag, der kan fremme udviklingen, ellers når vi ikke målet og vil ikke kunne høste frugterne af den afledte økonomiske vækst.
Konkurrence som drivkraft?
Nej, konkurrence som drivkraft kan ikke stå alene, såfremt regeringen skal have realiseret vækstpotentialet indenfor en overskuelig fremtid.
I slutningen af 1990’erne var det den fremherskende politiske holdning, at udbygning af IT-infrastruktur med adgang til høje hastigheder og bredbåndskapacitet for den enkelte forbruger, offentlig som privat, bedst og hurtigst lod sig realisere på markedsmæssige vilkår og med en minimal regulering.
I dag er der en voksende erkendelse af, at når målene peger mod en fremtid med ”bredbånd til alle”, hvor medierne smelter sammen, hvor det offentliges udbud af digitale services konstant vokser, hvor kravene til hastighed og kapacitet konstant øges, så er IT-infrastrukturen ikke velegnet til udelukkende at blive udbygget med konkurrencen som drivkraft. Der er behov for offentlige tiltag der kan bidrage til udviklingen så vi i rette tid kan høste frugterne af den afledte økonomiske vækst og der er behov for tiltag der kan sikre at alle kan få bredbåndstilslutning.
Har konkurrencen ikke virket?
Jo, konkurrencen har virket, bare ikke de rigtige steder!
Konkurrencen har først og fremmest virket på den ”Globale IT-infrastruktur”, - på de elektroniske motorveje. Det er dem der forbinder nationer med hinanden og dem der forbinder større byer med hinanden. Vi har næsten ufatteligt meget kapacitet til rådighed på vore ”elektroniske motorveje”, hvor der kan formidles enorme mængder data til hele verden med ”lysets hastighed”.
EU kommissionen er enig
EU -Kommissionen har i jan. 2002 i en politisk erklæring, bekendtgjort, at såfremt vidensamfundet skal realiseres, så skal borgere og erhvervsliv have mulighed for adgang til bredbånds kommunikation til overkommelige priser i år 2005 uanset deres opholdssted indenfor den Europæiske Union. Skal dette mål nås, er der behov for nye tiltag.
Den samme konklusion er Amerikanerne nået til, hvor organisationen ”Nettech” der består af førende leverandører og producenter af informations -teknologi og -software, er af den opfattelse, at mindst 100 millioner amerikanske hjem i år 2010 skal have adgang til billigt Internet med en hastighed på 100
Mbit/s.
Hvad er problemet?
Forbrugerne får større og mere kraftfulde computere, og kan med dem nå meget indholdsrige tjenester. Forbrugernes computer skal forbindes gennem et ”lokalt” net kaldet access nettet. Forbindelsen består som oftest af en kobberledning, der oprindeligt er etableret til telefoni og ikke til hurtig dataoverførsel. Det er mangelen på en tilstrækkelig og bæredygtig lokal IT-Infrastruktur der er problemet. Det er flaskehalsen!
En bæredygtig IT Infrastruktur
En bæredygtig IT infrastruktur er et net der er planlagt og anlagt med henblik på let at kunne udbygges og skaleres efterhånden som behovet opstår. Det er et net der er anlagt under hensyntagen til allerede etableret infrastrukturs levetid og som er fremtidssikret mange år.
En fornuftig langsigtet politik og plan for nedlægning af rør er afgørende for økonomien og kan betyde, at den gennemsnitlige omkostning pr. tilslutning gradvist bliver lavere i takt med udbygningen. En løbende nedlægning af det rigtige antal rør, i forbindelse med andre gravearbejder i et område, vil yderligere kunne reducere gennemsnits omkostningerne over tid.
De områder som først får etableret den nødvendige IT infrastruktur vil stå stærkest med hensyn til at udnytte vækstpotentiale. De områder, som ikke får omstillet sig hurtigt nok vil miste indtjening og arbejdspladser.
Hvordan?
IT infrastrukturkapaciteten skal udbygges i lokalområderne. Flere amter og kommuner er i stigende omfang begyndt at anlægge egen IT infrastruktur der forbinder deres organisationer, skoler, administration m.m. Anlægges der en fiberbaseret infrastruktur vil der i starten være overskudskapacitet. Denne skal andre have adgang til, og lovgivningen skal indrettes så det er muligt.
Kommunerne bør i samarbejde med erhvervsliv og private organisationer gå forrest med planlægning og anlæg af en bæredygtig fiberbaseret IT infrastruktur i lokalområderne.
Amter og kommuner bør koordinere og samordne deres udbygningsplaner til sikring af en optimal regional sammenhængende IT infrastruktur.
Staten bør sikre det lovgivningsmæssige grundlag og tage initiativer til i Danmark at fremme den udvikling som også er i gang inden for EU og en række andre lande.
Det er vores alles IT-fremtid det gælder!
(Kilde: Nordjysk Netforum, se http://www.nordjysknetforum.dk/Pdffiles/NJNF_debat2i_folder.pdf)
|
