Andre projekter
Vidensforum for Bredbåndsteknologi
ITSDanmark
Bredbånd til alle
Computer Club House
Grønt og Frugt IT

 

 

 

 
 
Projekter >
ikt-smil
[Informations og Kommunikations Teknologi som Strategisk middel til forretningsudvikling]

Hvordan kan IKT anvendes så små og mellemstore virksomheder får udviklet deres forretningsgrundlag og bliver mere konkurrencedygtige? Det er det spørgsmål, som skal besvares i et nyt erhvervsrettet IKT projekt i kommunerne Hanstholm, Thisted, Sydthy, Morsø, Sallingsund, Sundsøre, Spøttrup, Møldrup og Ålestrup.

Det er Viborg Amts Erhvervsudvalg der har besluttet at der skal gøres en særlig indsats overfor fremstillingsvirksomhederne i de 9 nordlige kommuner. Projektet vil foregå som et samarbejde mellem Viborg Amt, TIC Viborg samt de lokale erhvervskontorer i kommunerne.

Amtsborgmester Bent Hansen der er formand for Viborg Amts erhvervsudvalg har følgende kommentar:

"Fornuftig anvendelse af IKT-teknologien i den daglige drift og i udviklingen af virksomhederne er en af forudsætningerne for, at virksomheder kan overleve på længere sigt. Projektet skal medvirke til at virksomhederne får et overblik over de strategiske muligheder og udfordringer som ligger i en optimal anvendelse af IKT-anvendelse, samt danne baggrund for udvikling af den enkelte virksomheds forretningsgrundlag."

Projektet har virksomheder med op til 250 ansatte indenfor fremstillings- og produktionserhverv som målgruppe. Projektet løber over 3 år og har et samlet budget på ca. 6,5 mio. kr. som bl. a. er finansieret af Viborg amt og EU’s mål 2 program.
Det er planen at ca. 200 virksomheder skal interviewes med henblik på at skabe overblik over deres niveau og udviklingsmuligheder indenfor anvendelse af IKT.
Ca. 40 virksomheder vil få tilbud om en mere dybdegående analyse af virksomhedens IKT-anvendelse. Målet er at de 40 virksomheder efter at have deltaget i projektet vil have en klar udviklingsstrategi for, hvordan forbedret IKT-anvendelse kan medvirke til at styrke forretningsgrundlag og udviklingspotentiale i den enkelte virksomhed.

Virksomhederne vil igennem projektets første fase få det nødvendige IKT overblik. I projektets anden fase vil virksomhederne, med et tilskud på 50% af udgifterne til dækning af konsulentbistand, kunne få udarbejdet et IT-kompas der vil indeholde en IKT-strategi. Virksomhederne vil i sidste fase være i stand til at implementere strategien.

Sideløbende med de individuelle interviews og analyser af virksomheder vil Viborg Amt i samarbejdet med TIC og de kommunale erhvervskontorer tilbyde virksomhederne deltagelse i en række temadage, seminarer, workshops, netværk, mm., hvor personer med indsigt i IKT og forretningsudvikling vil give input til de deltagende virksomheder. I projektet deltager erhvervskontorerne ligeledes aktivt i forbindelse med rekruttering af virksomheder og opfølgning på igangsatte aktiviteter.

Hjemmeside for projektet: www.it-viborg.dk/ikt-smil

Kontakt:
Projektleder:
Henning Tjørnelund
Tlf. 51 51 06 80
E-mail: crbhtj@vibamt.dk

 




IT-Center Viborg © 02-02-2005