Projekter >
Vidensforum
for bredbåndsteknologi
Vidensforum for Bredbåndsteknologi er en videreudvikling af Nordjysk Netforum og Vestdansk Netforum, der siden 2001 har talt for en koordineret bredbåndsplanlægning i Danmark. Det nyoprettede forum rummer projektdeltagere fra Cablux A/S, EnergiMidt, Teknologisk Institut, vidensinstitutionerne Aalborg Universitet og Handels- og IngeniørHøjskolen Herning samt Nordjyllands, Ringkøbing, Sønderjyllands og Viborg amt. Vidensforummet er medfinansieret af EU-programmet Nyskabende Aktioner.
Med beliggenhed i Viborg, fungerer IT-Center Viborg som forankringsled mellem vidensforummet og de enkelte projektdeltagere.
Vidensforum for Bredbåndsteknologi
Vidensforummet har til formål at opsamle, strukturere og formidle viden om IT-infrastrukturplanlægning, overgangsteknologier og bredbåndstjenester på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Hensigten er, at fungere som en vejledende og koordinerende enhed for en bred vifte af aktører der bl.a. tæller amter, kommuner, lokale bredbånds-
initiativer.
Det overordnede mål for Vidensforum for Bredbåndsteknologi er at medvirke til en ressourceoptimal overgangsfase mellem kobber- og fiberbaseret IT-infrastruktur.
Vidensforum for Bredbåndsteknologi er en ikke-kommerciel organisation, der som udgangspunkt er til for alle der har en interesse for bredbåndsteknologier.
Indsatsområder
Formålet med vidensforummet er at gøre en forskel for en række interessenter gennem vidensindsamling og formidling inden for tre hovedområder:
1. Koordinering og planlægning af IT-infrastruktur.
2. Vejledning om overgangsteknologier fra en kobber- til en fiberbaseret IT-infrastruktur (eksempelvis FWA, PoLC og xDSL løsninger).
3. Opsamling af IT-tjenester forbundet med en massiv øget båndbredde (eksempelvis triple-play løsninger, Content on Demand osv.).
Vidensforummet vil samtidig gøre en særlig indsats for at tyndt befolkede områder skal have del i informationssamfundet. Rent praktisk vil dette betyde konkrete tiltag for at forbedre muligheden for opkobling til nettet ved højere hastigheder i yderområder i Danmark. Yderområder, der hvis markedet skulle bestemme udviklingen, sandsynligt ville blive tilsidesat i bredbåndsudviklingen.
Formidling af den opsamlede viden vil dels ske gennem hjemmeside og orienteringsmateriale, dels gennem workshops, foredrag og
konferencer.
PROJEKTETS TIDSHORISONT:
|